Åben Hal

Åben Hal. Kløverfonden. Viborg FF.

Fredag afholdt Kløverfonden i samarbejde med en række lokale aktører endnu en velbesøgt Åben Hal i Houlkærhallen. Ved Åben Hal-arrangementerne har børn og unge mulighed for at prøve forskellige idrætsgrene – og denne fredag var der floorball, fodbold og gymnastik på programmet.

Mens førsteholdsspillere fra Viborg FF sammen med børnene prøvede kræfter med floorball var der i Hal 2 mulighed for at dyrke gymnastik med KVIK.

Mens aktiviteterne kørte i de to haller, var der i lokalerne ved siden af arrangeret vejledning for forældre. Her stod fritidsvejledere og boligsociale rådgivere klar til at give støtte og svar på spørgsmål om fritidsliv, aktiviteter og muligheder i lokalområdet.

Åben Hal er et tilbagevendende tilbud, som arrangeres i samarbejde med Viborg Kommunes fritidsvejledere, boligsociale rådgivere, lokale idrætsforeninger, Houlkærskolen samt Klub Gården.

Dette var årets sidste Åben Hal i Houlkær, men der er et enkelt arrangement tilbage i år – i Stoholm Fritids- og Kulturcenter fredag d. 5/12.