Sammen om kampen
Kløverfonden inviterede i samarbejde med Viborg Kommune en række udvalgte familier til en eksklusiv oplevelse i en af Viborg F.F.’s skyboxe i forbindelse med kampen mod Lyngby BK. Her kunne familierne opleve, hvordan det er at være en del af et stort fællesskab, når der er kamp på Energi Viborg Arena.
Familierne var udvalgt i samarbejde med fritidsvejlederne fra Viborg Kommune, der hver dag arbejder for, at endnu flere børn bliver en del af forskellige fritidsfællesskaber.
For mange af deltagerne var det deres første besøg på Energi Viborg Arena.