FGU Viborg i Klasseværelset

Kløverfonden. Klasseværelset.

Elever fra FGU Viborgs forløb “Kommunikation og Medier” har den seneste periode været budt indenfor i Kløverfondens Klasseværelse på Energi Viborg Arena. Som en del af skolens designfag har eleverne fået et indblik i den omfattende proces, der ligger bag fremstillingen af Viborg FF’s spillertrøjer.

En del af forløbet er at lære, at komme fra idé-stadiet til selve produktionen, så i Klasseværelset blev der arbejdet med skitser til elevernes egne bud på spillertrøjer.

Viborg FF er en næsten 130 år gammel forening, så for at indfange den rigtige atmosfære startede forløbet med, at eleverne fik præsenteret klubbens historie, udvikling og visuelle identitet. Dette blev understøttet af et besøg på træningsanlægget samt en særligt tilrettelagt rundvisning på Energi Viborg Arena.

Kløverfonden. Klasseværelset.