Åben Hal
Fredag eftermiddag var der juleafslutning i Åben Hal i Houlkærhallen, hvor de omkring 200 fremmødte fik mulighed for at prøve kræfter med floorball, gymnastik og fodbold.
Engagerede frivillige fra Viborg Floorball Klub og Gymnastikforeningen KVIK stod for at aktivere og guide børnene. Viborg Kommunes fritidsvejledere var i samarbejde med boligsociale medarbejdere til rådighed for børnenes forældre, mens børnene var i gang i hallen.
Charly Nouck og Kasper Kiilerich fra Viborg FF’s superligahold var med i hallen og var med til at give børnene en god oplevelse.