Åben Hal
Så blev det igen tid til Åben Hal. Fredag eftermiddag var omkring 100 børn mødt op i Houlkærhallen til nogle sjove og aktive timer.
Kløverfonden arbejder for at fremme børn og unges sundhed og trivsel gennem bevægelse, og dagens Åben Hal bød på både fodbold og gymnastik. Vi havde fornøjelsen af at have Serginho og Renato jr. fra Viborg FF’s superligahold med i fodboldkampene, mens KVIK sørgede for gymnastikken.
Børn og unges vej ind i idræt er ofte afhængige af forældrenes opbakning, så Viborg Kommunes fritidsvejledere vejledte i samarbejde med Boligselskabernes Fællessekretariat børnenes forældre, mens børnene var i gang i hallen.
Med i Åben Hal er også Houlkærskolen og Klub Gården, og samarbejdet mellem de stærke lokale aktører gør, at vi virkelig har muligheden for at udbrede idrættens fællesskaber.