Kløverfonden er medstifter af nyt europæisk netværk

Kløverfonden er medstifter af det nye europæiske netværk ”International Network for Education in Stadiums” (INES). Netværket har fokus på at bruge stadioner som lærings- og udviklingsrum, hvor uddannelse, trivsel og fællesskab er i fokus.
I første omgang er organisationer fra fem lande repræsenteret i netværket, hvor vi gennem international videndeling og samarbejde vil styrke sociale og uddannelsesmæssige indsatser med afsæt i brugen af faciliteter på stadion.